Nordisk Legepladsinstitut - Maglemølle 21 - DK-4700 Næstved - Telefon: 70 70 78 17
Ydelser2018-03-24T11:13:44+00:00

Hvilke ydelser kan vi tilbyde dig?

Ny legeplads

I Bygningsreglementet af 2008 hedder det: ”at Legeredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt tilgængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssige tilfredsstillende forhold mod personskader.”

Ny legeplads og sikkerhed

Opfyldelsen af dette krav i Bygningsreglementet kan bedst sikres ved at få gennemført en uvildig gennemgang af tegningerne for en ny legeplads af uvildige certificerede legepladsinspektører fra Nordisk Legepladsinstitut, inden selve opførelsen går i gang. En ny legeplads bør endvidere gives et grundigt sikkerhedseftersyn resulterende i en anmærkningsfri ibrugtagningsgodkendelse, inden pladsen åbnes. Årlige hovedinspektioner og evt. driftsinspektioner med jævne mellemrum af certificerede legepladsinspektører, der arbejder efter Dansk Standard/Europa Norm 1176 og 1177 bør endvidere straks implementeres på alle nye legepladser.

Når du bygger en ny legeplads er det dit ansvar, at sørge for et højt sikkerhedsniveau, så børn ikke kommer til skade pga. dårlig legepladssikkerhed. Derfor ønsker vi altid at være en del af hele processen, når du opfører en ny legeplads. Derudover anbefaler vi kvartalsmæssige inspektioner, der medfører at legepladssikkerheden forbliver i top.

Tag derfor kontakt til os inden du bygger en ny legeplads

Vi også tilbyder kurser i legepladssikkerhed til bl.a. institutionsledere og håndværkere.Via disser kurser får du redskaber til selv at give din legeplads regelmæssige eftersyn, som bør suppleres af professionelle certificerede inspektører årligt.

Legepladssikkerhed

Hovedsigtet med årlige eller jævnlige inspektioner af legepladser i Europa, er først og fremmest at forebygge ulykker med handicap eller døden til følge og dernæst at mildne alvorlige konsekvenser af de uundgåelige uheld af mindre alvorlig karakter, der kan forekomme når børn leger og udfolder sig fysisk.

Legepladssikkerhed er vigtigt og bør tages alvorligt, dog ikke hysterisk.

Legepladssikkerhed begynder med et fornuftigt layout eller design af legepladsen og en gennemgang af sikkerhedsaspekterne, som vi i Nordisk Legepladsinstitut gerne er behjælpelige med i form af en uvildig rådgivningsrapport. Når legepladsen er bygget, men inden den tages i brug, bør der gennemføres en sikkerhedsmæssig ibrugtagningsgennemgang af hele pladsen inkl. alle de enkelte redskaber. På grundlag af en sådan inspektion udfærdiger Nordisk Legepladsinstitut en installationsgodkendelse, som bør foreligge i anmærkningsfri tilstand for at skabe en god legepladssikkerhed.

Mange ejere og institutionsledere sørger for at få gennemført en uvildig sikkerhedsgennemgang årligt af legepladsen med redskaber. En såkaldt hovedinspektion, hvor alle sikkerhedsaspekterne gennemgås efter Dansk Standard/Europa Norm 1176 og 1177, og hvor der efter gennemgangen foreligger en skriftlig rapport over tingenes tilstand. En hovedinspektionsrapport bør selvsagt være fri for alvorligere anmærkninger; men den kan danne arbejdsdokumentet for håndværkerne til en hurtig udbedring af nævnte anmærkninger.

Legepladssikkerhed og slid

Mange legepladsejere vælger ud over årlige hovedinspektioner tillige at få udført kvartalsmæssige uvildige driftsinspektioner.
Redskaberne nedbrydes, faldunderlag bliver hårde og redskaber udsættes fra tid til anden for hærværk. Driftsinspektioner med jævne mellemrum giver mange ejere ro til at løse andre opgaver og samtidig have en god samvittighed over at have en god legepladssikkerhed.

Husk at du også kan tage kurser i legepladssikkerhed hos Nordisk Legepladsinstitut.

Hvordan opnår man god legepladssikkerhed?

Små revner, huller hvor børn kan sidde fast, skarpe kanter og mange andre små ting kan potentielt udgøre en stor risiko, men kan være svære at spotte når man ikke har den korrekte træning. Her er nogle af de vigtigste ting man skal kigge efter ved en legepladsinspektion.

Visuelle inspektioner på ugebasis

Vi anbefaler at man som legepladsejer eller ansvarlig altid foretager inspektioner på ugebasis, hvor man kan kigge efter ting som:
– Glasskår og andre skarpe genstande
– At faldunderlag er intakt
– Om redskaber er gået i stykker pga. slid eller hærværk
– Skarpe kanter

Dette er naturligvis kun et lille udpluk af, hvad en gennemført legepladsinspektion kræver for at sikre en optimal legepladssikkerhed.

Landsdækkende legepladssikkerhed

Nordisk Legepladsinstitut er landsdækkende og lidt til. Som en del af vores service tilbyder vi legepladseftersyn og sikkerhedstjek i hele EU samt Norge, Island og Færøerne. Vi har afdelinger i hele landet, så tag kontakt til en af vore afdelinger og få tjekket din legepladssikkerhed hurtigst muligt. Vi tilbyder ligeledes kurser i legepladssikkerhed til mange forskellige professioner og formål.

Legepladsunderlag

Vi kan rådgive dig om valg af faldunderlag, ligesom vi kan udføre de tekniske tests der kræves for at fastslå de eftergivende egenskaber i underlaget.
Mange gange er det legepladsinspektørens egen vurdering der fejler selve underlaget, men sådan behøver det ikke være.

Vi har en af de bedste droptestere der findes på markedet, og kan lave en klar test der beskriver dit underlags eftergivende egenskaber og kan give dig ro i sindet med hensyn til om underlaget kan klare den aktuelle faldhøjde der er fra jeres redskaber, uden at risikoen for invaliderende eller dødelige skader er for stor.

Kontakt os for yderligere informationer.

Faldhøjde

Når vi foretager inspektioner af legepladser er faldhøjden en essentiel del. Faldhøjden på et legepladsredskab må ikke overstige 3 meter, og underlagets støddæmpende effekt skal altid tilpasses højden på redskaberne. Såfremt en faldhøjde overstiger en meter bør faldunderlaget have en støddæmpende effekt. Kombinationen af faldhøjde og underlag er naturligvis mere kompliceret end fremstillet her.

Droptest

Der foretages test med kalibreret testudstyr for at fastlægge faldunderlagets støddæmpende egenskaber. Denne test kan give en besparelse i forhold til hyppigheden af efterfyldning af faldunderlag.

Faldunderlag

Faldunderlaget på en legeplads har intet med brækkede arme og ben at gøre. Underlaget er kun til stede for at reducere risikoen for hjerneskade eller kraniebrud. Faldunderlag kan være løst materiale, så som faldsand eller faldgrus, eller fast materiale så som helstøbt gummi, gummifliser eller gummimåtter. Uanset hvilken type man vælger skal man være opmærksom på at ved alle typer underlag er der krav om et vist vedligeholdelsesniveau. Løst underlag skal rives og luftes jævnligt for ikke at blive hårdt, ved gummimåtter skal man kunne løfte dem så hullerne er frie for materiale hele tiden, og gummifliser eller helstøbt gummi bør man rengøre med specialsæbe for at friholde dem for alge.

Uanset hvilken type faldunderlag man har, skal man huske på at det er ikke farlig at brække en arm eller et ben, men kan være med til at udvikle børns sans for risikovurdering og konsekvensberegning. Husk, at det er ikke livsfarligt at lege.

Certificering

Certificering hos os er en uafhængig og uvildig bedømmelse af jeres produkt, person eller ydelse.

Vores certificering kan give dig, dine medarbejdere eller kontrollerende myndigheder et bevis på at en kompetent og uvildig part har gennemgået jeres produkt, medarbejder eller ydelse og kan bekræfte og dokumentere en overholdelse af gældende regler eller standarder.

Vores certificering giver en række fordele:

– Sikkerhed for sammenfald imellem det lovede og det gennemførte
– Gennemsigtighed overfor jeres kunde
– Kvalitetssikring af en kyndig ekstern part
– Nordisk Legepladsinstitut tilbyder en række forskellige certificeringer, dog primært inden for legepladssikkerhed EN1176 og EN1177.

Vores rapporter og certificeringsskemaer er udfyldte i henhold til gældende krav og lever op til de regler der i dag anvendes på legepladsområdet.

Fordelene for dig:

♦ Sikre overholdelse af bestemmelser og standarder
♦ Reducere risici for fejl i produktion og konstruktion
♦ Minimer montageomkostninger ved korrekt førstegangsmontage
♦ Dokumentere opfyldelsen af tekniske krav
♦ Bringe produkter på markedet i hele verden hurtigt og med pålidelig dokumentation
♦ Sikre en konkurrencemæssig fordel gennem certificering
♦ Identificere og udbrede bedste praksis
♦ Udvikle tekniske færdigheder af personale

Kvalitetskontrol

Alle Nordisk Legepladsinstituts inspektører er forpligtet til at deltage i arbejdet for opretholdelsen af et højt uddannelsesniveau og et højt kvalitetsniveau.

Alle Nordisk Legepladsinstituts inspektører er certificerede, og deres uddannelse opdateres jævnligt. Nordisk Legepladsinstituts inspektører har ligeledes mange års erfaring i at inspicere alle slags redskaber og legepladser.

Nordisk Legepladsinstituts administrerende direktør Einar J. S. Hansen deltager i Dansk Standards standardiseringsudvalg S-230 vedrørende legepladssikkerhed og deltager i det Europæiske standardiseringsarbejde i CEN.

Book et legepladseftersyn hos Nordisk Legepladsinstitut

Nordisk legepladsinstitut foretager legepladseftersyn på alle offentligt tilgængelige legepladser, som anbefalet i “lov om produktansvar” og DS/EN1176. Nordisk Legepladsinstitut vil i den endelige rapport sørge for en fyldestgørende eftersynsrapport, der i tekst og billeder gennemgår de enkelte redskaber for fejl i henhold til gældende standarder.

Årligt sikkerhedseftersyn

Det årlige sikkerhedseftersyn bør foretages af en uddannet legepladsinspektør, med et interval på ikke mere end 12 måneder. Dette eftersyn er det mest fyldestgørende.

Driftseftersyn

Driftseftersynet bør foretages med 1 – 3 måneders interval. Ved denne opgave gennemgås de enkelte redskabers stabilitet, driftssikkerhed og slidtage.

Rutinemæssigt visuelt eftersyn

Det rutinemæssige visuelle eftersyn skal identificere åbenlyse fejl, såsom: glasskår, kanyler, hærværk, frihøjder, blottede fundamentsdele og skarpe kanter. På legepladser med intenst brug eller meget hærværk, bør der gennemføres et dagligt visuelt eftersyn.

Installationsgodkendelse

Installationsgodkendelse af ikke typegodkendte og af typegodkendte redskaber efter montering. Denne godkendelse bør foreligge før legepladsen tages i brug.

Droptest

Der foretages test med kalibreret testudstyr for at fastlægge faldunderlagets støddæmpende egenskaber. Denne test kan give en besparelse i forhold til hyppigheden af efterfyldning af faldunderlag.

Rådgivning og konsulentbistand

Ved nybygning eller renovering af legepladser, yder vi kompetent uvildig rådgivning og konsulentbistand. (intet salg af redskaber)

Risikovurdering

Ved modtagelsen af eftersynsrapporten kan der opstå spørgsmål til farligheden af de belyste afvigelser. Her kan vi lave en komplet risikovurdering af selve legepladsen med redskaber, eller af hele jeres udeareal med trapper, hegne og lign. Risikovurderingen leveres som en komplet rapport med tekst og billeder.

Du kan med fordel lave en online bestilling via kontaktformularen her

Motorisk udvikling

Mangler I inspiration til jeres nye legeplads, til renovering, vejledning til indkøb af nye redskaber, eller er I i tvivl om hvorvidt jeres legeplads “kommer hele vejen rundt” i forhold til at stimulere børnenes motoriske udvikling?

Så kontakt vores motorikkonsulent som kan hjælpe med en vurdering og sparring til jeres videre forløb.

Birgitte har siden år 2000 arbejdet med børn og voksne i flere forskellige kommuner, og har hjulpet dem med deres motoriske udvikling.

I 2007 blev hun specialiseret i undersøgelse af og træning med børn, og har gennem Danske Fysioterapeuter taget flere kurser i test og måleredskaber til børn.

Birgitte anvender standardiserede og validerede internationale test, til måling og dokumentation af de motoriske evner.

Du kan kontakte Birgitte her! Send mail her

Vi er eksperter på legepladsområdet og vi kan guide dig til den rette ydelse

Nordisk Legepladsinstitut blev etableret med missionen om, at give legepladsbranchen mulighed for certificering af produkter og personale i Danmark,samt at få den motoriske udvikling hos børn til at være en faktor for de legepladsansvarlige, i stedet for frygten for hvad der KAN ske. Nordisk Legepladsinstitut henvender sig til mange segmenter indenfor denne branche.

Nordisk Legepladsinstitut er en yderst kvalitetsbevidst og konkurrencedygtig inspektionsvirksomhed, som tager et ansvar.

Gå ikke forgæves men vælg hvor vi bedst kan give dig den service som du har brug for

Når noget er i stykker

Hvis du ser en legeplads som har en installation som bør efterses,
så kan Nordisk Legepladsinstitut hjælpe dig!
Læs mere her ⇒

Bestil en online inspektion

Hvordan er det lige

Har du spørgsmål eller vil du gerne være den man spørger til råds.
Nordisk Legepladsinstitut kan hjælpe dig!

Læs mere her ⇒

Læs om kravene

Når der er fejl på sikkerheden

Vil du gerne være sikker på at sikkerheden er som den skal være?
Nordisk Legepladsinstitut ved hvad du skal vide om sikkerhed.
Læs mere her ⇒

Læs hvad du kan gøre

 

Kontakt Nordisk Legepladsinstitut