Bliv certificeret legepladsinspektør hos Nordisk Legepladsinstitut

Om kurset

På kurset får du et teoretisk og praktisk kendskab til legepladsredskaber og legepladssikkerhed. Du vil også opnå kendskab til hvordan man rapporterer afvigelser fra standarderne, og få en kort gennemgang af gældende lovgivning for området.


Undervisningen dækker bl.a.:

  • En grundig gennemgang af den europæiske produktsikkerhedsstandard EN 1176:2017, med delstandarder.
  • Grundig gennemgang af krav og testudstyr, der er gældende ved den årlige lovpligtige legepladsinspektion.
  • Gennemgang af faldkugletest iht. EN1177 Stødabsorberende legepladsunderlag.
  • Introduktion til regler og gældende lovgivning for området.
  • Introduktion til selve legepladsrapporten og hvordan afvigelsesregistrering foregår.


Tilmeld dig her
  • Hvem kan deltage?

    Kurset er rettet mod personer, der arbejder, eller skal arbejde med legepladssikkerhed i kommuner, boligforeninger, grønne medarbejdere, samt montører og sikkerhedsansvarlige hos legepladsproducenter.


    Kurset er ligeledes rettet mod personer, der i dag arbejder indenfor sikkerhed, men ønsker at blive opdateret på området.


    Er man tidligere certificeret legepladsinspektør, kan man her blive re-certificeret ved at deltage hele fredagen og gennemføre eksamen. Det er underordnet hvor man er førstegangscertificeret.


    Underviser på kurset er selv certificeret legepladsinspektør med mange års erfaring.

  • Praktisk info

    Prisen dækker forplejning under kurset. Prisen er ekskl. overnatning og kursusmateriale. DS-håndbog 121 skal selv anskaffes og medbringes, enten som PDF eller trykt. (DS-håndbog kan findes her.)


    Betaling mod faktura ved tilmelding.


    Kurset afholdes som udgangspunkt fra 08.30 – 15.30 hos Nordisk Legepladsinstitut på Maglemølle 21 i Næstved.

  • Eksamen

    Fredag eftermiddag er der indlagt en 2 timers eksamen, som består af en kombination af afkrydsningsopgaver, henvisningsopgaver og beregningsopgaver. En bestået eksamen giver adgang til at gå videre til at blive certificeret legepladsinspektør. Hvis man ikke ønsker at lade sig certificere som legepladsinspektør, men har bestået eksamen, vil man modtage et kursusbevis med bestået eksamen i legepladssikkerhed EN1176:2017.

Share by: